Løgstrup Børnehus
 

Løgstrup Børnehus

Løgstrup Børnehus er en aldersintegreret institution lige ved siden af Løgstrup skole og hallen.

I Løgstrup Børnehus møder vi det enkelte barn og den enkelte familie med anerkendelse. Igennem æstetiske, forudsigelige og overskuelige miljøer, arbejder vi på at skabe en praksis, hvor vi understøtter og anerkender det enkelte barns kompetencer og udviklingsmuligheder.

Vi har fokus på det individuelle, og på skabelsen af gode fællesskaber, hvor der er plads til mangfoldighed og forskellighed.

Vi præsenterer en nuanceret verden for børnene og arbejder med at skabe sammenhæng, ikke kun inden for institutionens rammer, men også i forhold til dagpleje, skole og lokalsamfund.

Vi arbejder i en kendt gruppestruktur med faste voksne og faste rutiner. Vi har indrettet temarum med fokus på læreplanstemaerne, ligesom alle basisgrupper har faste grupperum. Vores rum giver barnet mulighed for både fordybelse, stilletid og fysisk udfoldelse.

Vi inddrager børnene i de daglige gøremål ved dukseordning, fokus på "børn hjælper børn" i de daglige situationer i løbet af dagen, eksempelvis i garderoben.

Vi har fokus på børnefællesskabet, og på betydningen af, at alle føler sig som en del af fællesskabet. Vi er bevidste om, at børn har forskellige udgangspunkter og behov i forhold til deltagelse i børnefællesskabet.